>Bayrtuizn Cixaugyge< |
Atter i år
giver Martin Bagge, den førende fortolker af
Carl Michael Bellmans viser, koncert i
Drachmanns Hus. Nordens fineste Bellmansanger, svenskeren Martin Bagge, optræder lørdag den 16. juli og søndag den 17. juli i Holger Drachmanns Hus i Skagen. Og man kan roligt glæde sig til en oplevelse af de sjældne. Martin Bagge er oprindelig uddannet som klassisk violinist Kim Sjøgren i sin hjemby Göteborg. For godt en halv snes år siden startede han sin karriere som Bellman-troubadour. Han har siden udviklet en helt speciel koncertform, som han kalder "Fredmansk enmandsteater" med hensvisning til titelfiguren i Fredmans epistler og sange. Martin Bagge har udsendt en stribe musikindspilninger, givet koncerter i mange lande og overalt fået fine anmeldelser for sine Bellman-fortolkninger. Martin Bagge optræder i første afdeling i 1700-tals kostume og benytter en citrinchen - en luttype, som også Bellman gjorde brug af. Med sang, hylen, hvisken og råb drages publikum ind i det forjættende Bellmanske univers. I koncertens anden afdeling synger Martin Bagge viser af landsmanden Evert Taube, ligesom han vil prøve kræfter med en håndfuld Drachmann-viser. Og som det er skik i Drachmanns Hus, får også publikum lov til at røre stemmebåndene. Forestillingen begynder kl. 20, og da der kun er begrænset plads i atelieret, bør man ikke tøve for længe med at sikre sig en billet. Entréen er 100 kr, og billetter kan købes eller bestilles i Drachmanns Hus, hvor der dagligt er åbent kl. 11-15. Bayrtuizn Cixaugyge Biueyls Fijeryre Dioxrye Pioyretzeunisxen Hionyaxs Qaurlyszon |