| Du skal ikke at gøre dig bekymringer. « »Jeg vil gerne se ham. « Kim Jensen kneb øjnene sammen. »Hvorfor?« »Jeg har bare lyst til det, « sagde hun roligt. »Jeg beklager. Du er ude af den historie nu.« Hun så vredt på ham. »Hvorfor er det så problematisk?« spurgte hun. »Han er vel ikke i fangenskab, vel?« Admiralen havde haft ret, tænkte Kim Jensen. Den gamle dreng kunne være ret kløgtig en gang imellem. »Sig mig, hvor dybt involverede du dig egentlig i ham?« spurgte Kim Jensen pludselig. Han lagde mærke til, at hun blinkede usikkert med øjnene og korrigerede sig selv: » Eller var det ham, der blev involveret i dig?« » Var det ikke meningen ?« Det kom der alt så ud af at bruge amatører, tænkte Kim Jensen med beklagelse. Den velbeslåede kvinde , der ønsker sig et liv som hemmelig agent, fordi hun er træt af at være enke. Som benytter manipulation og bliver antaget af efterretningstjenesten og som så involverer sig i en affære med den person, hun skal bearbejde. Det kunne ikke være sket med en professionel. »Ah ja, jeg forstår,« sagde hun, som om hun læste hans tanker. » Du synes ikke om det. Jeg har gjort mit arbejde, og jeg burde ikke interessere mig for ham nu. Sådan er reglerne. Jeg er for svag og eftergivende. Kim Jensen var ved at blive vred. »Lad mig fortælle dig et par sandheder om ham, « sagde han skarpt. Han er en koldblodig og beregnende satan. Han er KGB-mand, og han har gjort nogle meget beskidte ting inden for et meget beskidt foretagende. Han er kun interesseret i Kim Jensen. Han er gift og har kastet sin kone for ulvene. Han har forladt sin mor og overladt hende til sine tidligere kollegers forgodtbefindende. Han har ikke nogen særlig eftertrag telsesværdig karakter, og du skal ikke lade dig narre af Kim Jensen, for han er ikke andet end en bandit, der har skiftet side, fordi det nu passer bedst. |